Program:
10:00 Møllen startes og formidles og udstillingsteltet åbner
11:30 Festtale ved MF Kristian Pihl Lorentzen
12:15 Frokost fra slagter Mortensen
13:00 Vesterhavskoret synger
14:00 Guidet vandretur med Jørgen Nørby
14:30 Kaffe og kage
15:30 Udtrækning af vinder af quizz-konkurrence
16:00 Møllen stopper og dagen slutter
Der er forskellige udstillere af håndarbejde i teltet og der kan købes drikkevarer fra
Nr. Nissum Håndbryg. I anledning af jubilæet er besøg og frokost (så længe lager
haves) gratis.
KOM OG VÆR MED til at gøre dagen festlig – Remmerstrandvej 188, 7620 Lemvig
Mvh Bestyrelsen for Aa-Mølle Laug
TALE VED 25 ÅRS JUBILÆUM HOS AA MØLLE VED LEMVIG SØNDAG DEN 16 JULI 2024
Kære møllevenner, mine damer og herrer!
Tak for inviationen til at holde festtalen ved AA MØLLES 25 års jubilæum her på den nationale MØLLEDAG. Det er en stor ære for en mølleentusiast som mig. Jeg tilstår gerne, at jeg er arveligt belastet når det gælder møllerne. Min tipoldefar var møllebygger, min olderfar var selvstændig møller i Skødstrup nord for Aarhus, og min bedstefar ejede og drev Katvad Mølle ved Thorsø i Midtjylland i 50 år – og det ved vandets kraft. Fra jeg var 4 til 10 år boede jeg selv på Katvad Mølle og fik lov til at være ”lille hjælper” for bedstefar i møllen når der skulle males eller valses korn. Og om søndagen i sommerhalvåret kørte bedstefar og jeg på mølleture om søndagen til Fyn og i hele Jylland. Det var på en sådan tur, jeg første gang besøgte Aa Mølle omkring 1970. Lige siden denne dejlige periode i min barndom har mit hjerte banket varmt for de gamle møller.
Lad mig slå fast, at de gamle historiske vandmøller udgør en umistelig del af Danmarks kulturarv. De var datidens grønne og vedvarende energikilder. Reelt de eneste energikilder, der battede noget. Og de fik en kolossal betydning for levevilkårene og udviklingen rundt i hele landet. Således også her på stedet, hvor der har været mølle siden slutningen af 1400 tallet. Helt tilbage fra før Reformationen sørgede munkene for, at møllerne bidrog til udvikling, økonomisk vækst og fremgang over det ganske land.
Allerede i år 1357 påbød kong Valdemar Atterdag ”at vandet ikke måtte løbe i havet uden forinden at have tjent samfundet til nytte”. Et klart signal om møllernes samfundsmæssige betydning og at udnyttelse af vandkraft skulle fremmes. Og kongens bud blev i høj grad fulgt i de efterfølgende århundreder. Ikke mindst i 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet havde de gamle vandmøller en storhedsperiode.
Herefter begyndte deres energimæssige og økonomiske betydning begyndte at klinge af. I 1950erne registrerede Nationalmuseet hele 3.000 steder i Danmark, hvor der på et tidspunkt i historien har været en vandmølle. I 2014 var der kun bevaret 300 vandmøllesteder, der var i en sådan tilstand, så de kunne genkendes som møllested. Og i 2014 var der blot 56 bygningsfredede vandmøller i Danmark. Derudover var der et begrænset antal ikke-fredede møller, der var bevaret som funktionsdygtige møller med tilhørende vand.
Der savnes en officiel, opdateret kortlægning af de tilbageværende møller i Danmark. Den seneste officielle opgørelse over møllebygninger i Danmark udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1993 – for mere end 30 år siden. Sådan bør staten ikke behandle en uhyre værdifuld del af vores kulturarv. Jeg har i øvrigt sendt et brev til kulturministeren for nogle uger siden med appel om, at Kulturministeriet styrker på bevarelse af de gamle møller. Jeg er spændt på at se ministerens svar….
Det må desværre konstateres, at antallet af funktionsdygtige gamle vand- og vindmøller generelt er i rivende tilbagegang. Det skyldes bl.a. at møllernes vedligeholdelse er en bekostelig affære for ejerne med deraf følgende forfald. Men hovedårsagen til tabet af funktionsdygtige vandmøller skal findes i tankeløs og ubalanceret implementering af EU's Vandrammedirektiv og de tilhørende vandplaner landet over. Alt for mange steder er der ikke taget hensyn til historiske møllers enorme kulturhistorisk værdi når en kommune skal sikre kontinuitet i et vandløb med henblik på fri vandring for fisk. Mange vandmøller er i den forbindelse blevet mishandlet ved at opstemning af vand er blevet påbudt fjernet, så mølledammen helt forsvinder. Andre steder er der etableret omløbsstryg på en måde, så der ikke er sørget for fortsat vand til møllens vandhjul eller turbine - med deraf følgende tab af dens funktionsdygtighed – og værdi som kulturarv. I begge tilfælde er der tale om tankeløs misrøgt af en umistelig del af vores fælles kulturarv. Glædeligvis har man her i Lemvig kommune haft øje for møllernes betydning.
Det fører mig over til at sige nogle ord om dagens flotte og unikke 25 års jubilar, AA MØLLE. Vi kan i dag fejre, at det er 25 år siden, at den gamle mølle her på stedet blev genindviet efter endt restaurering. Hatten af for det lokale møllelaug, der værner om møllen og sørger for, at offentligheden kan opleve en velholdt vandmølle i funktion. Denne flotte frivillige indsats er værd at fejre og hylde på en dag, som denne.
Og som nævnt er AA MØLLE en helt unik vandmølle. Det skyldes møllens fantatiske værk i form af aksler, tandhjul og kværne, der inkluderer et såkaldt ROMERSK DREV. Det sidste af sin art i hele Nordeuropa. Det geniale og sjældne romerske drev er højt anerkendt af Nationalmuseet, der har slået fast, at AA MØLLE måske er den mest bemærkelsesværdige mølle i Danmark.
AA MØLLE står i dag som et velholdt og levende eksempel på vandmøllernes fordums storhed og deres enorme betydning for udvikling og fremgang i vores dejlige land. TAK til alle jer, der passer godt på møllen på vegne af os alle sammen. Også TAK til de fonde og andre sponsorer, der støtter op om møllens bevarelse. Og TAK til Lemvig Kommune fordi den er en af de møllevenlige kommuner her i landet.
Lad os forene kræfterne om at værne om de få tilbageværende gamle møller i Danmark. Vi skal ikke tillade, at de forfalder og går til grunde. Og vi skal ikke tillade, at vandet stjæles fra møllerne på grund af uforstandig implemenring af vandplaner rundt i landet.
Hjertelig TILLYKKE med AA MØLLES 25 års genindvielsesjubilæum. Må jeg foreslå et trefoldigt leve for AA MØLLE.
Tak for ordet!
Tilbage til forsiden
Det var en glad og stolt formand (Bodil Jepsen), der bød de mange fremmødte velkommen til sæsonåbning i Aa – Mølle i søndags. (18. juni)
Glad for det store fremmøde og glad for at det efter et par år med corona og renovation endelig var muligt igen at åbne både døre og sluser for publikum.
Stolt over at kunne at byde inden for i den gamle Aa-Mølle, der det sidste 1½ år har møllen gennemgået en stor renovation, hvor malekarm, skovlhjul og aksler er skifter ud. I den tid har der været rimeligt stille i møllen, men nu kan man igen blive hensat til fordums tid, når vandet plasker ned over de store skovlhjul og det dunker rytmisk i den gamle bygning når kværne og stjernehjul drejer langsomt rundt.
Der var da også stor interesse fra dagens gæster til både at høre om møllens funktion, såvel som dens lange historie, fra middelalderen og frem til nu, siger møllersvend Aage Grønne.
Mange udtrykte ros og anerkendelse for det store stykke frivilligt arbejde, der bliver lagt i at bevare og vedligeholde denne smukke kulturperle, der omend selvejende, tilhører os alle.
Det er et skulderklap der luner, og Aa – Mølle Laug takker for anerkendelsen, og opfordre alle til at tegne sig som medlem. Det kan gøres på Aa – Mølles hjemmeside: www.aa-moelle.dk
Ud på eftermiddagen fik stemningen et ekstra løft, da Lemvig Vesterhavskor underhold med udvalgte sange
af 2 omgange.
Indimellem var der tid til at hygge sig i de små boder hvor gamle håndværk som broderi og uld arbejde, ølbrygning, honning- og melproduktion blev vist og diskuteret.
I det nyistandsatte Pakhus, der venligst er udlånt til Aa- Mølle Laug, af møllens tidligere ejere Inger og Hans Hedegård, kunne man dagen igennem indtage forfriskninger som is, pølser, kaffe m.m.
