Historie - Teknik - Interiør
'Aamølle er en meget smuk Ejendom, især set paa Baggrund af dens beliggenhed med de høje gran- og kratbevoksede Skrænter, stærkt faldende ned mod dens lange Mølledam'. Sådan skriver Anders Toftings i sin beretning i "Hardsyssels Aarbog", anno 1946.
Som Aa Mølle står i dag, fortæller den møllebyggeriets historie gennem mere end et aarhundrede (1750 — 1850), en periode i hvilken vandmøllen udvikledes fra en primitiv, manuelt betjent mølle til en næsten fuldt automatiseret fabrik. Sådan skriver Anders Jespersen i sin raport om vandmøller, lavet for Nationalmuseet.
I dette afsnit beskrives: Aa-Mølles historie fra år 1483 til nu - Aa-Mølles teknik - og om møllens interiør.
Aa-Mølles oprindelige placering, før stormfloden 1839, var 700 alen øst for den nuværende. Et synligt minde herom findes i form af den tøjre-sten der blev efterladt på engen. Til venstre for stenen anes en lille forhøjning, det kan meget vel være her møllerkonen i 1839 søgte tilflugt med sine to små børn, men hun ventede på hjælp.
Fjorden har siden taget mange alen jord.
Midt i billedet anes en firkantet afgrænsning af den parcel hvorpå Havehuset lå. Beskrivelse heraf kommer senere.
Gruppen af grantræer helt ude ved vande omkranser aftægtsboligen Å Lide. Beskrivelse kommer senere.
Til venstre herfor, mellem egekrat og grantræer , skimtes Aa-Mølle.
Nationalmuseets rapport i forbindelse med overtagelsen af Aa-Mølle,
"Fra et møllehistorisk synspunkt er Aa Mølle maaske den mest bemærkelsesværdige mølle i Danmark"
"Som Aa Mølle står i dag, fortæller den møllebyggeriets historie"
Videnskab og teori bag møllens funktionalitet, herunder kraftkilder, omsætningen til energi og hvordan denne fordeles rundt i Aa-Mølle
Tekniske betegnelser, beskrivelse og dokumentation af tekniske enkelt elementer i Aa-Mølles opbygning
Under interiør beskrives
Aa-Mølles udstyr til møllens drift,
rariteter fra møllegården og
andet udstyr og inventar fra samtiden
Siden er stadig under opbygning
Tidligste dokumentation
Kong Hans bestemte i 1492, efter indsigelse fra Biskop Hartvig i Ribe, at Aamølle skulle gives tilbage til Gudum Kloster. Priorissen, Ellen Hjull, havde ellers forlenet den til Adelsmand Hans Olufsen til Trabjerggaard på livstid.
Her stod Aa-Mølles vugge
"Det er en stor Sten med en svær Jernkrampe fastgjort i et Hul ved Hjælp af smeltet Bly. Selve Stenen er saa stor, saa der skal mange Mandskræfter og ogsaa Hestekræfter til for at flytte den, saa den faar nok Lov at blive liggende. Men det var altsaa her ved Krampen i denne Sten, at Kunderne bandt deres Heste, indtil de var færdige. Og var det Manden selv, skulde han velsagtens indenfor i Møllestuen og have en ølhøvl...."
Citat fra Anders Toftings beretning i "Hardsyssels Aarbog anno 1946)
Vandmøllernes historie
Vandmøllen kom til verden i den hellenistiske periode, 300-100 fvt., og blev i Romerriget og senere i middelalderen et vigtigt knudepunkt for landbrug, handel og kommunikation. Møllerne skød frem overalt i Europa, hvor vandets kraft kunne bruges til at forarbejde fødevarer og producere varer.
Vannoccio Biringuccio (italiensk renæssanceingeniør, cirka 1480-1539) udgivet efter sin død i 1540 en bog om pyroteknikken, det første samlede værk om metallurgi, men han var også klar over vandets store betydning for teknologiens fremskridt. Rigelig vandkraft, skrev han, var det første, man skulle sikre sig, når man opbyggede et smelteværk:
»Af alle ulemper er manglen på vand den værste og bør først og fremmest undgås (…), for vandhjulets løftekraft er meget stærkere og mere sikker end et hundrede mænds.«
Biringuccios udsagn er vidne om vandkraftens store betydning for den teknologi- og samfundsudvikling, der fandt sted i løbet af middelalderen og den tidlige renæssance.
En af de helt enestående grunde til at Aa-Mølle betegnes som unik, er at Aa-Mølle formentlig er den eneste vandmølle i Nordeuropa, som stadig har et intakt Romersk drev i drift i møllen.