Velkommen til Aa-Mølle

Den godt 500 år gamle Aa-Mølle er helt speciel. Oprindelse senest 1492.

Trækformen med romersk drev er den sidste fungerende af sin slags i Nordeuropa.

National museet: Fra et møllehistorisk synspunkt er Aa Mølle måske den mest bemærkelsesværdige mølle i Danmark

TURISTER

Aa-Mølle ligger meget smukt i et randmoræne område ved Nissum Bredning.

Aa-Mølles adresse:
Remmestrandvej 188, 7620 Lemvig

Shelter bookning

Kong Hans (født i 1455, konge fra 1483-1513) - Aa-Mølle -

 HISTORIE  TEKNIK og INTERIØR

Et mageskifte i 1483 fremkaldte Indsigelser fra Biskoppens Side, hvorfor Kong Hans i år 1492 befalede , at "Hans Olufsen skulde give Klostret  den Mølle tilbage, hvormed Priorissen havde forlenet ham paa Livstid".

Aa-MØLLE LAUG

År 1999 blev Aa-Mølle Laug oprettet.

Dens formål var dengang at bevare og drive Aa-Mølle som en historisk minde og som en kulturel og historisk attraktion. (Akvarel af Jytte Rooesgaard 1998 )

Medlemsskab

Set & Sket

Nytårsbrev 2025

Aa-Mølle. 

Nytårsbrev 2025. 

Tak for jeres støtte til Aa-Mølle Laug, enten som medlem eller på anden måde at have vist interesse for arbejdet med at bevare Aa-Mølle i det forløbne år. Vi håber I har lyst til at støtte dette arbejde ved at tegne et medlemskab i det kommende år. Det er utroligt vigtig at vi har stor opbakning når vi skal søge midler til bl.a. renovering og meget andet til møllen. 

Kontingent for 2025 er igen 100.kr. pr. person og 300 kr. for virksomhed. På forhånd tak. 

Tak til jer som allerede tegnede medlemskab for 2025 ved vor julehygge. Velkommen i Medlemskredsen. 

Kontingentet kan indbetales ved at overføre beløbet til konto nr. 7730-1071500 (husk at anføre navn) eller kontant til e bestyrelses medlem. 

Den årlige generalforsamling i 2024 blev afholdt 15 juni og foregik i god ro og orden med Henning Venø som dirigent. 

Der var genvalg til bestyrelsesmedlemmer Lise Thorsen, Jørgen Nørby, Jens Hedegaard. 

 Suppleant Ruth Anderson og Henning Venø. 

Revisor Birte Pedersen og Arne Ove Sørensen. 

Dansk mølledag den 16 juni fejrede vi at det var 25 år siden Aa-Mølle blev genindviet efter den store renovering. 

Det blev virkelig en stor festdag med mange gæster og et festligt program. Gæstetaler Kristian Pihl Lorentzen som holdt en fantastisk spændende festtale.(den kan læses på Aa-Mølle laugs hjemmeside) 

Underholdning ved Vesterhavs koret som sædvanlig en stor musikalsk nydelse. En stor overraskelse fra salmedigter og sangskriver Jesper Kallesøe, som havde fundet og oversat en gammel tysk møllersang og som  Vesterhavs koret gav en uropførelse af.  

En lækker frokost fra Slagter Mortensen tilsat af en øl fra Nissum bryghus Uhm! 

En guidet vandretur blev der også til med Jørgen Nørby .Samt trofaste udstiller som igen lagde stor arbejde i at vise deres fine håndarbejder frem. 

I vort madpakke rum har vi fået nye borde og bænke lavet af firmaet Toka design Nr. Nissum. Virkelig flotte møbler som et sponsorat fra Jysk Energi gav os mulighed for at få, samt en favorabel pris for møblerne af firmaet.   Stor tak til Jysk energi og Toka Design.  

Vi i bestyrelsen kan jo kun klare arbejdet omkring Aa- Mølle ved hjælp af frivillige. Især vore Møllersvende som kører med møllen i sommerperioden. Som løn plejer vi at være på udflugt men det var ikke tilslutning til, så det blev i stedet en hyggeaften som Anette og Aage Grønne lagde lokaler til. 

Året 2024 blev sluttet af med Julehygge 1. søndag i Advent som igen er en dejlig tradition. 

Så nu ser vi frem til det nye år 2025. 

Det er jo altid spændende hvad det nye år giver af udfordringer og  gode oplevelser. 

I år er det 150 år siden bl.a. sangskriver Thøger Larsen blev født i Lemvig. Det fejres ved flere arrangementer i Lemvig kommune. I Aa-Mølle vil vi på  mølledagen også fejre dette. Programmet er ikke fastlagt endnu, men Vesterhavskoret har givet tilsagn om at underholde med Thøger Larsen sange. Og tidligere Rektor ved Lemvig gymnasium Lars  Ebbensgaard  vil tale/fortælle om Thøger Larsen.  

Vi håber at I har lyst til at deltage og vi glæder os. 

Godt Nytår til jer Alle 

Bestyrelsen i Aa-Mølle Laug. 

 

Til eftertanke! 

Det er vigtigt at vi giver de nye generationer en forbindelse bagud i deres liv 

en slags rod forbindelse, for at de kan forstå deres plads, 

i" det" historiske forløb de er en del af, og som er grundlaget for deres nutid. 

En gammel vandmølle som har malet mel i mange generationer, 

er et godt redskab, til at give os og vore børn et historisk perspektiv. 

Den er historie for alle sanser. 

 Så ja derfor er det vigtigt at vi fortsat værner om og bevarer Aa-Mølle. 

Efterår

Efteråret er over os, vandhjulene står stille og møllersvendene er gået på ferie.

Vi holde stadig åbent for besøgende hele vinten, dog vil toiletterne blive låst af når frosten sætter ind.

Det vil også være muligt at købe en guidet rundvisning/historiefortælling, hvor vi alt efter vejret vil starte møllen op. (Kontakt formanden)

Aa- Mølle Laugs møllersvende og bestyrelse takke alle gæster for en dejlig sommer.

Nogle af vores gæster har sendt en tak den modsatte vej.

TAK for det. Det luner.

Hilsen fra Holland Hilsen fra Italien

MØLLE-JUBILÆUM

Det er 25 år siden den 500 år gamle Aa-Mølle blev

genindviet efter endt restaurering

Det fejrede vi den 16. juni kl. 10-16

Program:
10:00 Møllen startes og formidles og udstillingsteltet åbner
11:30 Festtale ved MF Kristian Pihl Lorentzen
12:15 Frokost fra slagter Mortensen
13:00 Vesterhavskoret synger
14:00 Guidet vandretur med Jørgen Nørby
14:30 Kaffe og kage
15:30 Udtrækning af vinder af quizz-konkurrence
16:00 Møllen stopper og dagen slutter


Der er forskellige udstillere af håndarbejde i teltet og der kan købes drikkevarer fra
Nr. Nissum Håndbryg. I anledning af jubilæet er besøg og frokost (så længe lager
haves) gratis.


KOM OG VÆR MED til at gøre dagen festlig – Remmerstrandvej 188, 7620 Lemvig


Mvh Bestyrelsen for Aa-Mølle Laug

.

 

Møllen kører alle lørdage og søndage i perioden 3. søndag i juni til og med 1. weekend i september

I den periode er møllen bemandet med  møllersvende, der betjener møllen og beretter om det romerske drevs specielle teknik, samt dets historie og bl.a.  fortællingen om møllens lange og til tider  dramatiske historie.

Uden for sæsonen er møllen ulåst og kan beses.

Når du besøger Aa - Mølle uden for bemandingstimerne, vil du nu kunne indhente viden på vores nyindstallerede Infoskærm, ikke kun om Aa - Mølle, men også om andre af Geo- Park Vestjyllands seværdigheder, 

Det er også muligt fra skærmen, at besøge vores hjemmeside.

 

God fornøjelse.

Læs formandens beretning og referat fra generalforsamlingen under

Aa - Mølle Laug/generalforsamling 

Udviklings- og bevaringsprojekt Aa-Mølle:

Projektet er gennemført med sagkyndig bistand fra Herslev Savværk og SHS-Gudum,

og hvor det har været muligt med fysisk hjælp fra møllersvende og bestyrelse.

Link til top

Copyright

Aa-Moelle.dk er Aa-Mølle Laugs ejendom.

Medmindre andet er angivet er alt materiale på Aa-Moelle.dk copyrightbeskyttet af Aa-Mølle Laug.  Materialet må ikke gengives uden Aa-Mølle Laugs tilladelse, da der er også er opnået særskilt tilladelse til at fremvise eksternt materiale. 

                Copyright 2021.  Kontakt Aa-Mølle Laug via kontakt indformationerne på denne hjemmeside.